2013- 2015 – WØ608
Det kunstneriske udviklingsprojekt “WØ608 – stedsspecifikke iscenesættelser” er lavet i samarbejde med beklædningsdesigner Charlotte Østergaard på Den Danske Scenekunstskole 2013-2015. I projektet skabte vi 4 iscenesættelser WØ8, WØ0, WØ6 og WØ60. Læs mere om projektet på projektets blog.
Præsentation af projektets helhed
UNDERSØGELSESFELTET
Iscenesættelsernes overordnede intention var at være en fortolkning af de specifikke rums arkitektoniske og atmosfæriske/sanselige kvaliteter. Rummene har været retningsgivende for iscenesættelsernes visuelle udtryk. Derfor har vi opfattet rummene som manuskriptet for iscenesættelserne. De specifikke rum i undersøgelsesfeltet var valgt ud fra en rammen, vi definerede som “offentlig/privat”. Det vil sige fire rum, som befinder sig i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private rum.
2015 – WØ60 en iscenesættelse af det private rum bestående af to iscenesættelser: en BW Lejlighed & en Landbohøjskolens have på Frederiksberg.
Overskrift for iscenesættelsen: Det private rum, rummets form og funktion.