KUNSTPROJEKTER

BILLEDKUNSTPRAKSIS SOM METODE FOR TEATERKUNST 

 

En analytisk undersøgelse af samarbejdet mellem billedkunstneren Barbara Wilson og teaterkunstneren Rolf Alme. 

Projektets grundlæggende problemstilling:
Teatret har en lang historisk tradition for – og kompetence til – at arbejde med tekst, med ord, men ikke tilsvarende kompetence til at arbejde med og udvikle billeder.

 

Kan vi, billedkunstner Barbara Wilson og instruktør og professor i scenografi Rolf Alme, benytte vores billedkunstkompetence som metode til at udvikle teaterforestillinger? Ikke for at skabe billedteater eller relativere ordets betydning, men for at give de sceniske billeder, som skabes i forestillingen, samme relevans som ordene? Det er den kunstneriske proces i udviklingen af en teaterforestilling, vi ønsker at fokusere på, ikke æstetikken eller formudtrykket i sig selv. Det er de metoder, billedkunsten tilbyder til at udvikle kunst, som interesserer os i forhold til teatret, ikke kunstens billeder i sig selv.

VIDEO EKSPERIMENTER – research i komplekst billedsprog med narrativ fortælling
BRUNO:

TRANSFORM:

SILENCE:

MY STUDIO:

 

OBJECTS OF DESIRE – start i 2014
Projektet er i samarbejde med mixmedia kunstner/instruktør prof. Rolf Alme, og er en undersøgelse af samspillet og rollefordelingen mellem mænd og kvinder.
Emnet er præsentation af ”Den unge mand” – som objekt for begær – gennem et udstillingsprojekt bestående af malerier, video-malerier, video, installation arbejde og performance.
Detaljeret beskrivelse af projektet ligger på www.wilson-alme.com 

 

“Video paintings” er en undersøgelse af det konceptuelle værk, som er linket til den klassiske maleritradition. Det digitale medie er her fusioneret med teksturen fra den klassiske maleri. De unge mænd er tydeligvis iscenesat. Der er den samme uoverstigelige afgrund mellem beskueren og videoportrætterne, som vi oplevede i malerierne.

 

“The Video” bliver man konfronteret med sin egen opfattelse af køn og rollemodeller. Der er et indlysende intimt og seksuelt element i denne eksponering af den unge mand. Uopnåelighed ligesom i malerierne. Vores stereotype billede af manden ophæves. I nogle kulturer og lande ser man ind i en fjern fremtid ved at se denne video. I Skandinavien ser vi det i dag.

 

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED KUV -WØ608 

2013- 2015 WØ608 – støttet af Den Danske Scenekunstskole – Forskning er udført i samarbejde med beklædningsdesigner Charlotte Østergaard, og var en undersøgelse af og dialog om rum, betragteren og relationen. Vi har skabt fire iscenesættelser/ruminstallationer som fortolkninger af de specifikke rums arkitektoniske og atmosfæriske/sanselige kvaliteter.

UNDERSØGELSESFELTET 
Iscenesættelsernes overordnede intention var at være en fortolkning af de specifikke rums arkitektoniske og atmosfæriske/sanselige kvaliteter. Rummene har været retningsgivende for iscenesættelsernes visuelle udtryk. Derfor har vi opfattet rummene som manuskriptet for iscenesættelserne. De specifikke rum i undersøgelsesfeltet var valgt ud fra en rammen, vi definerede som “offentlig/privat”. Det vil sige fire rum, som befinder sig i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private rum.

FOKUSPUNKTER
Tidsligheds aspektet – Et gennemgående træk i projektet har været tidslighed. Tidslighed blandt andet i form af det fysiske tilstedevær og investering af tid det kræver at indfange og forstå et rum. Projektet har tydeliggjort at investerede vi ikke rigeligt mængder af tid på det specifikke sted, fik vi ikke indfanget rummet. Havde dette arbejde forgået ved skrive/tegnebordet, havde resultatet naturligvis være anderledes. I det stedsspecifikke arbejde er det naturligvis nødvendigt at investere tid på udformningen af iscenesættelsen. Men i scenekunsten bruges der ofte meget tid på at skabe en iscenesættelse. For os har projektet tydeliggjort tiden man investere i opmærksomhed er vigtig for at nå til nye erkendelser. Vi har også talt om tid i forbindelse med visningerne af iscenesættelserne. Dels har vi talt om hvordan tidspunkter på dagen kan have indflydelse på det æstetiske udtryk. Men vi har også talt om tiden i forholdet til publikum. Vi har givet dem friheden til selv at bestemme hvor langt tid, de ville bruge på iscenesættelserne. Det har forvirret flere, da de fra scenekunsten er vant til at få dikteret et tidsrum. Men langt de fleste har kommenteret, at det var et privilegier selv at bestemme. Mange teatrale iscenesættelser har et på forhånd givet tidsrum, hvor publikum skal opleve iscenesættelsen. For os har det været vigtig ikke at diktere, hvor længe publikum skulle opleve iscenesættelserne. Vi har ønsket give publikum friheden til selv skulle afgøre, hvor længe iscenesættelsen skulle vare for dem. Nogle har brugt kort tid andre meget længe. Iscenesættelserne har udelukkende haft værksvisning på en dag (bortset fra WØ6 som forløb over 3 dage). At projektet har strækket sig over en tidsperiode på 2,5 år og været opdelt i tre dele har haft stor betydning. Dels har refleksionen mellem delene givet anledning til at træffe nye rumlige valg og har desuden tydeliggjort erkendelser omkring og fokusskift i vores arbejdsproces.

 

2015 – WØ60 en iscenesættelse af det private rum bestående af to iscenesættelser: en BW Lejlighed & en Landbohøjskolens have på Frederiksberg.
Overskrift for iscenesættelsen: Det private rum, rummets form og funktion

 

2014WØ8 – en iscenesættelse af Yrsa Plads v. Dybbølsbro
Kroppens tilstedeværelse i det offentlige rum har været omdrejningspunkt for iscenesættelsen af pladsen. Et sted, der rummer mange typer bevægelse.

 

2014WØo Iscenesættelse af produktionsrum på Den Danske Scenekustskole ud fra princippet om at rummets arkitektoniske kvaliteter, funktion og atmosfære er manuskriptet for iscenesættelsen. Lyd univers skabt af Inuk Thomsen med afsæt i stedets real lyde.

 

2013WØ6 – en iscenesættelse af min butik på Nikolaj Plads 9. Men afsæt i ideen om et museet, der som institution bekymrer sig for samlinger af artefakter og andre genstande af kunstnerisk, kulturel eller historisk betydning, er WØ6 en forklædning og fortolkning af, hvordan en butik med tilhørende værksted kan opleves som et kunstnerisk udsagn. Lydunivers skabt lyddesigner Inuk Thomsen.

 

”SHELL”

2013- One Night performance – National Art Gallery  Gl. Strand – Copenhagen
Performancen SHELL – et kompositorisk eksperiment.
En undersøgelse af spæningsfeltet mellem celle og organisme i tid og sted.
Ide og koncept: Barbara Wilson og Charlotte Østergaard
Lyddesign: Inuk Thomsen