PORTRÆT NU! FREDERIKSBORG SLOT

Jeg beklager, at jeg først nu skriver min kommentar til portrætudstillingen på Frederiksborg Slot, men jeg har været bortrejst og først nu er det lykkedes for mig at se udstillingen.

Det kan ikke være rigtigt, at man laver en udstilling med så mange værker, at der næsten ikke er plads til dem i rummene. Det kan heller ikke være rigtigt, at man skriver, at udstilling er både innovativ, ambitiøs og tåler international sammenligning, når det man ser er noget helt andet. Og det kan bestemt heller ikke være rigtigt, at juryen sætter en sådan udstilling op på trods det indimellem rystende lave kunstneriske niveau af værkerne.

Der hænger op til 10-12 billeder i hvert af de små rum, og de er placeret sammen uden stillingtagen til , om de i stemning eller kvalitet passer sammen med de billeder, der hænger ved siden af. Der er så mange billeder på de små vægge, at de ganske enkelt ødelægger hinanden og gør det hele endnu ringere for betragteren.

Ærligt talt er der så mange dårlige malerier på udstillingen, at jeg har svært ved at forestå, hvorfor de hænger der. Hvis man har blot en smule forstand på farve, håndværk og den kunstneriske kvalitet af  et portræt, rummer udstillingen kun ganske få værker af en kvalitet, der tåler udstilling. Et godt portræt skal være tidløst, stærkt og ikke mindst vise beherskelske af maleteknik og farvesammensætning  – se eksempelvis Jan Vermeer van Delfts ‘Pigen med perleørering’ – et portræt, som er lige aktuelt 400 år efter, at det blev malet. Eller Arnulf Reiner, hvor han blander portrætfoto sammen med sit voldsomme stregudtryk. Når man har set hans billeder, glemmer med dem ikke!

Juryen har været forsigtig med uddeling af priser og har primært haft fokus på fotokunst. Det var fornuftigt!
Jeg har ikke noget mod de fotos, som blev belønnet med første-, anden- og tredjeprisen. Ganske udmærket fotokunst. Men juryens begrundelse overgår alle forventninger. Både Eva Lena-Karlsson, Morten Kyndrup og Adrian Hughes gør alt for at hæfte mange dybe tanker på de fotografier, de omtaler. De bruger ord som tid og rum, ensomhed, magtløshed, fortvivlelse, sårbarhed, hudløshed osv. Det er smukke tekster, og de fungerer som selvstændige historier, men det er lige før, at billederne ikke kan leve op til de flotte forklaringer på valg af værkerne.

Jo, jeg har selv et værk med på udstillingen, men er virkelig overrasket over den generelt ringe kvalitet og blev meget skuffet over udstillingen. Jeg håber, at næste udstilling, der afholdes om to år, kommer til at bære præg af en mere omhyggelig og kritisk udvælgelse, så der kan vises værker, der – og her citerer jeg fra dette års udstillingstekst – er både “innovative og ambitiøse” og “tåler international sammenligning”. Dette års udstilling lever på ingen måde op til den beskrivelse.

Monday 1. August 2011 | BLOG